Første danske Google-mobil er 'næsten magisk'

HTC Magic får masser af anmelder-roser. Telefonen er kommet til Danmark.

Den nye Google-telefon HTC Magic er nu i handlen i Danmark. Ifølge den første store anmeldelse, som CRNs søstermagasin Mobil har foretaget, er telefonen fremragende.

»Den første mobil med Googles nye mobilsystem Android, HTC G1, var en rigtig klumpedumpe. Den nye HTC Magic er derimod mindre og smartere end det indtryk, man får, når man ser den på billeder. Der er mange fiffige fordele ved Googles mobilsystem Android, men en, man tydeligt mærker, er, at der er et stort udvikler-community, der skaber tonsvis af smarte programmer og sjove spil, som man kan downloade fra programkataloget ”Market”, der ligger på telefonens startskærm,« hedder det i anmeldelsen.

Bedre og billigere end iPhone

I forhold til den første Google-telefon har den nye Magic mistet tastaturet men til gengæld fået en lille styrekugle. Både den og betjeningen gennem touch-skærmen fungerer brillant, bedyrer Mobil:

»Magic er virkelig en rigtig charmerende mobil, den mest charmerende jeg har testet meget, meget længe. Den har et lækkert lille format, men alligevel stor og god skærm og er proppet med funktioner - og et rigtig godt system i form af Android,« lyder det fra anmelderen, som ikke er bange for at drage den uundgåelige sammenligning med en anden, måske lidt mere kendt touch-mobil:

»Magic er bedre end for eksempel iPhone 3G, men er alligevel noget billigere. Til forskel fra Microsoft-mobiler er Magic hurtig. Og til forskel fra iPhone klarer den at lave mange ting samtidig. Magic er måske ikke magisk, men byder på en rigtig skøn helhedsoplevelse,« lyder det.


Hele anmeldelsen samt en video med vidunderet kan ses http://www.mobil.nu/ArticlePages/200906/03/20090603090333_MDK934/20090603090333_MDK934.dbp.asp">her.

Frem til 7. juni er det kun 3, der må sælge HTC Magic - og der fås den kun i forbindelse med et abonnement. Efter skæringsdagen ventes en lang række andre danske teleselskaber at sætte Google-telefonen på hylderne.

Læses lige nu

    SOS International

    IT Procurement Manager

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Manager

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Annonceindlæg fra Idura

    Nu kan kontrolspørgsmål i callcentre blive fortid: Danmark er 15 år efter Sverige

    Ny dansk løsning identificerer kunden med MitID ved opkald til fx bank, tele- og forsikringsselskab.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Jul Jakobsen

    Region Nordjylland